Deployment Modenhed

Hvor moden er din virksomheds deployment?

Deployment (udrulning) af software er en kritisk del af en moderne virksomheds it udvikling og vedligeholdelse. Men det er også ofte en overset disciplin, som ikke har gennemgået en tilsvarende modernisering og effektivisering som andre vitale it processer. Virksomhedens deployment er ikke desto mindre vigtigt, da god deployment forebygger fejl, mens dårlig deployment genererer fejl. Derfor giver det god mening, at se på modenheden af din virksomhedens deployment, da en lav modenhed giver et stort forbedringspotentiale.

NineConsult har opbygget særlige kompetencer indenfor deployment, og har udviklet et best practise Deployment værktøj kaldet 9DC. Deployment ModenhedsMatricen er udviklet på baggrund af disse erfaringer. Modellen kvalificerer virksomhedens modenhed og afdækker forbedringspotentialer i virksomhedens nuværende deploymentproces.

Matricens dimensioner

Deployment ModenhedsMatricen har to hoveddimensioner: Kompleksitetvs. Proceseffektivitet.

Med Processeffektiviteten måles deploymentprocessens styrke og robusthed til effektivt at sikre et ensartet fejlfrit resultat – hver gang.

Med Kompleksiteten måles omfanget af diversiteten i organisationen og dens systemer og miljøer.

Matricen

Sammensat opnås nedenstående ModenhedsMatrice for deploymentprocessen. Som det ses skabes der fire clustre af modenhedshovedstadier i matricen – nummereret fra D1 til D4.


D1 situationen kendes af alle. Deployment foregår enten manuelt via ad hoc scripts, hvilket kan give god mening, da  kompleksiteten her er lavt, eller et propriteært ad hoc deployment værktøj der kan følge med netop den tekniske platform eller application man arbejder i . Det er muligt, at overskue hele deploymentprocessen i et, samt gribe ind, hvis der sker uønskede ting.

.

I D2 er deploymentprocessen for det enkle miljø forsøgt effektiviseret f.eks. ved deployment gennem buildværktøjer eller bespoke løsninger. Det kan lykkes, da kompleksiteten er lav. Så længe der ikke sker større system eller organisatoriske ændringer, som forøger kompleksiteten fra det homogene simple miljø med få interessenter, er deploymentprocessen i denne tilstand stabil og effektiv.

D3 viser desværre den typiske situation for rigtig mange virksomheder. I takt med at kompleksiteten for virksomhedens it-område er vokset, er man forsat med at bruge deploymentprocessen fra D1! Nu bare på et heterogent miljø med mange interessenter. Dette forsøges gjort med ”masterscrips”, opgavelister, ”scripts-biblioteker” som vedligeholdes af centrale nøglepersoner. Vedligeholdelsesomkostningerne er selvsagt meget høje, fleksibiliteten er meget lille og sårbarheden er stor! Det er en uholdbar situation for virksomheden, da man har svært ved effektivt at klare ændringer eller yderligere kompleksitet. Ud over at situationen er ineffektiv og dyr, bliver de menneskelige fejl nødvendigvis ikke altid fanget.

D4 viser den effektive deploymentproces i det heterogenemiljø med mange interessenter. Processen styres enten af proprietære systemer eller af åbne løsninger som 9DC. Ulempen ved førstenævnte er, at fleksibiliteten begrænses til de miljøer/produkter som løsningen dækker. Ulempen ved et åbent værktøj som 9DC, er at man skal integrere til de nye teknologiske platforme en gang for alle. Til gengæld er der tale om en engangsinvestering, som hurtigt tjenes ind igen som følge af lavere vedligeholdelsesomkostninger, højere sikkerhed og færre fejl. D4 nivauet har således både en sikker, fleksibel og effektiv deploymentproces.

I mange virksomheder ses en ”delt” deploymentmodenhed, hvor dele af it området isoleret set, har en D2 modenhed, mens hele virksomheden er på et D3 niveau. Det sker ofte i virksomheder, hvor man har satset på at få en effektiv deploymentproces for dele af den tekniske platform (som f.eks. Websphere platformen), men de resterende tekniske platforme er på et D3 modenhedsniveau. Overordnet set er dette blot suboptimering af virksomhedens deploymentsituation. Og virksomheden har således blot opnået dobbelte vedligeholdelseomkostninger for deres to-delte deploymentproces, istedet for at søge et D4 niveau, med en enkel fælles strømlinet stærk deploymentproces.

Hvor moden er din egen virksomheds deploymentproces?

Hvor stort er forbedringspotentialet?